Turen rundt i det gamle Akvarium
Når I ankommer, vil I blive bedt om at vide eller scanne jeres billet ved indgangen. Man følger en planlagt rute rundt i hele huset, fordelt på to etager. Man skal følge den planlagte rute, gå i roligt tempo og må ikke stoppe undervejs. Ingen må røre ved skuespillerne, pynten eller rekvisitterne. Turen varer ca 20 minutter.
Mad og drikke
Lige ved siden af HORROR IN THE OLD AQUARIUM finder I et kæmpe madtelt. Her er der adgang for ALLE med eller uden billet.
Hver dag har vores (u)hyggelige mad&drikke telt åben, så I kan HALLOWEEN hygge sammen med vennerne og familien. Her kan I også
skære uhyggelige græskarhoveder og købe spooky halloween masker.
MENU
-dagens gryderet
-græskarsuppe
-Sandwich med kylling, bacon, karry
-Sandwich med Mozzerella, tomat, pesto
-fadøl,
-vin
-kaffe (to-go)
-varm chokolade
-lækre kager
-croissanter
-sodavand og vand.
Åbningstider i teltet
14-23 oktober kl 12.00-22.00
24-31 oktober kl 15.00-22.00
3-6 November LUKKET
Butik
På området udenfor det gamle Akvarium, vil der være mulighed for at købe halloweenmasker og lidt halloweenpynt.
Der er adgang for alle til halloweenbutikken, med eller uden billet til Horror in the old Aquarium.
Alder
Vi har opdelt Horror in the Aquarium i to skræk niveauer.
En Light version og en Heavy version. Det er individuelt, hvad hvert barn/voksen kan klare. Derfor har vi ikke en aldersgrænse. Men vi anbefaler, at børn under 13 år ledsages af en voksen, uanset skrækniveau Light eller Heavy. Ruten er på eget ansvar!
LIGHT versionen – Alle billetter fra kl. 15.00 og frem til kl. 17.50 er UDEN skuespillere. Her går man igennem den 3.500m2 uhyggelige bygning, opdelt i mindre hold på en planlagt rute på ca 20 min. Undervejs møder man et hav af special effects, et utal af rekvisitter samt lys og lydeffekter.
HEAVY versionen – Alle billetter der bestilles fra kl.18.00 og frem til kl. 22.50 er MED skuespillere. Her går man igennem den 3.500m2 uhyggelige bygning, opdelt i mindre hold på en planlagt rute på ca 20 min. Undervejs møder man klamme frygtindgydende professionelle skuespiller, der vil skræmme livet af jer – samt et hav af special effects, et utal af rekvisitter samt lys og lydeffekter.
Virksomheder og større selskaber
I har mulighed for at invitere større grupper til Horror in the old Aquarium. Minimum 15 personer. Kontakt os venligst på kontakt@horrorintheoldaquarium.dk
Mødetider
Kom så vidt det er muligt på jeres planlagte tidspunkt. Skulle I komme for sent, prøver vi at få jer ind, men her må I dog regne med noget ventetid.
Parkering
Der er gratis parkering ved og omkring området, ved det gamle Danmarks Akvarium. Vi anbefaler at komme i god tid.
Offentlig transport
Bus 23, 171, 192
S tog C+F
Danmarks Akvarium og os
Vi er et professionelt team fra Geppetto Group, der udvikler og driver forretnings- og retailkoncepter indenfor restaurant- og underholdningsverden. Vi er et datterselskab af NPV, som ejer det gamle Danmarks Akvarium. Bygningen har stået tom siden 2012 og er et oplagt venue for halloween. Det er en enestående chance, for at opleve Danmarks Akvarium inden NPV går i gang med en total istandsættelse af den smukke, ikoniske og bevaringsværdige bygning. Planerne er at Danmarks Akvarium skal bygges om til et stort smukt kulturhus.
